AP-klar

Hovedsætning og ledsætning: Sådan skelner du dem i AP

En ledsætning er et led i en anden sætning og kan ikke stå alene. Brug ikke-testen og konjunktionerne til at skelne – med eksempler og sætningsskema.

En hovedsætning kan stå alene og danner en selvstændig helsætning (Hun kommer i morgen). En ledsætning er en sætning, der selv er et led i en anden sætning – som subjekt, objekt, adverbial eller som en del af et led – og den kan ikke stå alene (… fordi hun kommer i morgen). Den hurtigste test er ikke: i hovedsætningen står ikke efter det bøjede verbum, i ledsætningen foran.

Vejledningen til AP nævner udtrykkeligt, at du på basalt niveau skal kunne skelne mellem hoved- og ledsætninger og analysere leddene i dem. Her er værktøjerne.

Hvad er en ledsætning?

Lex definerer ledsætningen som en sætning, der er led i en anden sætning. Eksemplet er at hun boede i Rom i "Hun fortalte mig, at hun boede i Rom", hvor ledsætningen fungerer som objekt. Den kan erstattes af et almindeligt objekt: "Hun fortalte mig en god historie."

Lex skelner mellem to måder, ledsætninger kan bruges på:

  • Som selvstændigt led i den overordnede sætning (subjekt, objekt, adverbial).
  • Som adled, dvs. som bestemmelse til et ord inde i et led, typisk en relativsætning: den gamle komponist, som bor i Viborg**.

Bisætning er det ældre ord for det samme. Du kan møde begge i lærebøger.

Fire måder at genkende en ledsætning

1. Ikke-testen

Det er den mest pålidelige test i dansk, fordi ordstillingen er forskellig i de to sætningstyper:

Hovedsætning Ledsætning
Eksempel Hun kommer ikke. …, fordi hun ikke kommer.
Placering af ikke efter det bøjede verbum før det bøjede verbum
Også med aldrig, altid, gerne Han spiser aldrig fisk. …, at han aldrig spiser fisk.

2. Den indledes ofte af en underordnende konjunktion

Typiske ledsætningsindledere: at, om, fordi, da, når, hvis, selvom, mens, før, efter at, så at. Relativsætninger indledes af som, der eller hvad. Spørgende ledsætninger indledes af hvem, hvad, hvor, hvornår: "Jeg ved ikke, hvornår hun kommer."

Pas på: og, men, eller, for er sideordnende konjunktioner. De binder to hovedsætninger sammen: "Hun kom, men han gik."

3. Den kan ikke stå alene

"Fordi det regner." Det er ikke en fuld ytring på skrift; det kræver et svar på hvad sker der, fordi det regner? Hovedsætningen "Jeg bliver hjemme" kan derimod stå for sig selv.

4. Den kan erstattes af et enkelt led

Hvis du kan bytte sætningen ud med et substantiv, et pronomen eller et adverbium, er det en ledsætning:

Med ledsætning Med et enkelt led Funktion
At du altid er positiv, gør mig glad. Det gør mig glad. subjekt
Han fortalte, at han skulle rejse. Han fortalte det. direkte objekt
Da han kom ind, sprang hun op. Så sprang hun op. adverbial
Bogen, som jeg lånte, var god. Den lånte bog var god. adled (relativsætning)

De første tre eksempler følger Dansk Sprognævns sproghjælp om sætningsled.

Sætningsskemaet: hvorfor ordstillingen er forskellig

Den danske grammatiker Paul Diderichsen udviklede i 1940'erne et sætningsskema med faste felter, som Lex beskriver som velegnet til dansk, fordi dansk har en relativt fast ledrækkefølge. Felterne kaldes forbinderfelt, fundamentfelt (forfelt), neksusfelt (centralfelt) og indholdsfelt (slutfelt).

Kort fortalt:

Hovedsætning:

Fundament Verbum (finit) Subjekt Adverbial (fx ikke) Infinit verbum Objekt Adverbial
I går havde vi ikke sendt brevet —
Vi havde — ikke sendt brevet dengang

Ledsætning:

Forbinder Subjekt Adverbial (fx ikke) Verbum (finit) Infinit verbum Objekt Adverbial
fordi vi ikke havde sendt brevet dengang

Eksemplet Vi havde ikke sendt brevet dengang er hentet fra Lex' artikel om dansk syntaks, som også viser, at dengang frit kan flyttes frem i fundamentfeltet, mens ikke er bundet til det bøjede verbum.

Det er netop forskellen mellem de to skemaer, der giver ikke-testen: i ledsætningen står adverbialet foran verbet.

Du behøver ikke kunne tegne hele skemaet til AP-prøven, medmindre din lærer har gennemgået det. Men det forklarer hvorfor testen virker, og det er god sproglig bevidsthed.

Sammenlign med andre sprog

Tysk viser forskellen endnu tydeligere: i ledsætningen ryger det bøjede verbum helt til sidst. Ich bleibe zu Hause, weil es regnet. Engelsk viser den næsten ikke: I stay at home **because it rains. Latin bruger konjunktioner som cum, quod, ut, si, men har friere ordstilling, så her må du kigge på konjunktionen og verbets form.

Det er en typisk prøveiagttagelse: dansk og tysk markerer ledsætningen med ordstilling, engelsk næsten ikke.

Analyse i to lag

Når en sætning har en ledsætning, analyserer du i to omgange:

Hvis det regner i morgen, bliver vi hjemme.

  1. Hovedsætning: Hvis det regner i morgen (A) bliver (V) vi (S) hjemme (A).
  2. Ledsætning: hvis (konjunktion) det (S) regner (V) i morgen (A).

Bemærk den omvendte ordstilling i hovedsætningen: fordi ledsætningen står i fundamentfeltet, kommer verbet før subjektet.

Øvelse

Find hoved- og ledsætninger og bestem ledsætningens funktion:

  1. Jeg ved ikke, om hun kommer.
  2. Manden, der bor ovenpå, spiller trommer.
  3. Selvom det var koldt, badede vi.

Facit: (1) om hun kommer = direkte objekt. (2) der bor ovenpå = relativsætning, adled til manden. (3) Selvom det var koldt = adverbial (indrømmelse).

Næste skridt er at bruge det i en hel analyse – se sætningsanalyse trin for trin. I AP-klar ligger ledsætningsspørgsmålene under sætningsled, med forklaring til hvert svar.

AP-klar

Ordklasser, sætningsled, latin og sproghistorie – øvet med forklaring til hvert eneste svar.

Hent i App Store

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på en ledsætning og en bisætning?

Ingen. Bisætning er en ældre betegnelse for det samme. Lex og Dansk Sprognævn bruger ledsætning, fordi sætningen er et led i en anden sætning.

Hvordan virker ikke-testen?

Sæt „ikke“ ind. I en hovedsætning står „ikke“ efter det bøjede verbum (Hun kommer ikke), i en ledsætning før det (… fordi hun ikke kommer).

Kilder

  1. Ledsætning — Lex – Danmarks Nationalleksikon
  2. Sætningsskema — Lex – Danmarks Nationalleksikon
  3. Dansk syntaks — Lex – Danmarks Nationalleksikon
  4. Sætningsled (Sproghjælp) — Dansk Sprognævn
  5. Vejledning til Almen sprogforståelse, stx (juni 2024) — Børne- og Undervisningsministeriet (2024-06-01)

Flere artikler