Latinske fagtermer for verber: præsens, præteritum, perfektum og de andre
Præsens = nutid, præteritum = datid, perfektum = førnutid, pluskvamperfektum = førdatid. Alle verbets latinske fagtermer med danske navne og eksempler.
De latinske fagtermer for verbets tider er præsens (nutid: ser), præteritum (datid: så), perfektum (førnutid: har set), pluskvamperfektum (førdatid: havde set) og futurum (fremtid: vil se). Dertil kommer termer for verbets måde (indikativ, imperativ, konjunktiv), for aktiv og passiv og for de infinitte former (infinitiv, præsens participium, præteritum participium). Dansk Sprognævn anbefaler de latinske navne, og det er dem, AP og sprogfagene bruger.
Sprognævnet skriver i Grammatisk talt, at det på dette punkt er gået lidt videre i international retning og anbefaler præsens, præteritum osv. frem for nutid, datid. Her er hele listen.
Tiderne (tempus)
Eksemplerne følger Sprognævnets oversigt over grammatiske ord.
| Latinsk term | Dansk navn | Dansk eksempel | Engelsk | Latin (amare, elske) |
|---|---|---|---|---|
| Præsens | nutid | jeg ser, han cykler | I see | amo – jeg elsker |
| Præteritum | datid | jeg så, han cyklede | I saw | amabam – jeg elskede (imperfektum) |
| Perfektum | førnutid | jeg har set | I have seen | amavi – jeg har elsket |
| Pluskvamperfektum | førdatid | jeg havde set | I had seen | amaveram – jeg havde elsket |
| Futurum | fremtid | jeg vil se | I will see | amabo – jeg vil elske |
Læg mærke til to ting:
- Latin bøjer, hvor dansk bruger hjælpeverber. Amavi er ét ord; har elsket er to. Det er præcis forskellen på et syntetisk og et analytisk sprog, som Lex illustrerer med har elsket over for amavit.
- Latin har et imperfektum. Det svarer ikke helt til dansk præteritum; det bruges om noget, der varede ved eller gentog sig. Grammatisk talt angiver imperfektum som synonym for præteritum, når det gælder dansk.
Hvorfor har dansk kun to bøjede tider?
Lex' artikel om de germanske sprog forklarer, at det indoeuropæiske tidssystem med præsens, imperfektum, aorist, perfektum og evt. futurum i germansk blev reduceret til blot præsens og præteritum. Alle andre tider laver vi med hjælpeverber: har, havde, vil, skal. Til gengæld udviklede germansk en ny "svag" bøjning med -d/-t: kaste – kastede – kastet, ved siden af den gamle "stærke" bøjning med vokalskifte: binde – bandt – bundet.
Verbets måder (modus)
| Term | Dansk navn | Hvad den gør | Eksempel |
|---|---|---|---|
| Indikativ | fremsættende måde | konstaterer | Hun kommer. |
| Imperativ | bydeform | befaler eller beder | Kom! Læs din bog. |
| Konjunktiv | ønskemåde | ønske, mulighed | Leve dronningen! Ske hvad der vil. |
Grammatisk talt kalder konjunktiv en "meget sjælden modusform" i dansk og bruger netop faste udtryk som eksempler. I latin, tysk og fransk er konjunktiv langt mere levende – så det er her, AP viser dig forskellen mellem sprogene.
Aktiv og passiv (genus verbi)
| Term | Dansk | Eksempel |
|---|---|---|
| Aktiv | handleform | Hunden bider manden. |
| Passiv | lideform | Manden bides / bliver bidt af hunden. |
Dansk har to passiver: s-passiv (bides) og blive-passiv (bliver bidt). Lex nævner netop huskes og bliver husket som eksempel på, at dansk blander syntetiske og analytiske træk. Latin har s-passivens slægtning i endelsen -tur: amatur (elskes).
De infinitte former
Et verbum kan være finit (bøjet i tid: ser, så) eller infinit (ikke bøjet i tid):
| Term | Dansk navn | Eksempel |
|---|---|---|
| Infinitiv | navneform | (at) se, (at) spise |
| Præsens participium | nutids tillægsform | seende, spisende |
| Præteritum participium | datids tillægsform / kort tillægsform | set, spist |
Grammatisk talt nævner perfektum participium som synonym for præteritum participium. Det er den form, du bruger i perfektum (har set) og pluskvamperfektum (havde set).
Person og tal
| Term | Betydning | Latin | Dansk |
|---|---|---|---|
| 1. person singularis | jeg | amo | (jeg) elsker |
| 2. person singularis | du | amas | (du) elsker |
| 3. person singularis | han/hun/den | amat | (hun) elsker |
| 1. person pluralis | vi | amamus | (vi) elsker |
| 2. person pluralis | I | amatis | (I) elsker |
| 3. person pluralis | de | amant | (de) elsker |
Her ser du en anden klassisk AP-iagttagelse: latin behøver ikke et subjektspronomen, fordi endelsen viser personen. Amo betyder "jeg elsker" helt alene. Dansk har den samme form i alle personer i præsens, så vi skal have pronomenet med.
Typiske forvekslinger
- Præteritum og præteritum participium. Så er præteritum (finit), set er præteritum participium (infinit). Kun den første kan stå alene som verballed.
- Perfektum og præteritum participium. Perfektum er hele tidsformen har set; participiet er kun set.
- Infinitiv og imperativ. At læse er infinitiv, læs! er imperativ. På dansk ligner de hinanden, når infinitiven ender på -e (læse/læs), men funktionen er helt forskellig.
- Passiv og perfektum. Brevet er sendt kan både være en tilstand og en handling, der er sket. Lex' artikel om dansk syntaks nævner netop, at sprogbrugen ofte ikke skelner.
Sådan husker du termerne
- Plus-kvam-perfektum = "mere end fuldendt" – handlingen var allerede afsluttet, før noget andet i fortiden.
- Futurum genkender du fra engelsk future.
- Participium = "deltager" – formen deltager både i verbets og adjektivets egenskaber: en spist kage.
- Imperativ – imperare betyder at befale; jf. imperium.
I prøven
Vejledningen nævner "basale morfologiske kategorier som fx verbernes tider" på ordklasseniveau. Typiske opgaver er at bestemme tid og form i en dansk eller latinsk sætning og forklare, hvordan sprogene gør det forskelligt. Skriv derfor ikke bare "perfektum" – skriv "perfektum, dannet analytisk med hjælpeverbet har + præteritum participium set".
Vil du sammenligne med navneordenes bøjning, så læs om de latinske kasus. Og hvis endelser og stammer generelt driller, hjælper artiklen om morfemer. I AP-klar ligger tiderne under emnet „Latinske fagtermer“ sammen med kasus, og det virker uden internet.
Ordklasser, sætningsled, latin og sproghistorie – øvet med forklaring til hvert eneste svar.
Hent i App StoreOfte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på præteritum og perfektum?
Præteritum (datid) er én bøjet form: „så“, „cyklede“. Perfektum (førnutid) dannes med „har/er“ + præteritum participium: „har set“, „er kommet“.
Hvad er præteritum participium?
Den infinitte form, der bruges i perfektum og pluskvamperfektum, fx „set“, „sovet“, „spist“. Den kaldes også perfektum participium eller kort tillægsform.
Kilder
- Dansk syntaks — Lex – Danmarks Nationalleksikon
- Grammatiske ord — Dansk Sprognævn
- Grammatisk talt – anbefalede sproglige betegnelser — Dansk Sprognævn
- Analytiske sprog — Lex – Danmarks Nationalleksikon
- Germanske sprog — Lex – Danmarks Nationalleksikon
- Vejledning til Almen sprogforståelse, stx (juni 2024) — Børne- og Undervisningsministeriet (2024-06-01)