Duelighedsbevis – Teori & Test

Afmærkning i danske farvande: bøjer, kardinaler og de fem steder, hvor retningen skifter

Grønt om styrbord, rødt om bagbord for indgående – men i fem danske farvande skifter retningen. Side-, kardinal- og midtfarvandsafmærkning forklaret.

Danmark ligger i IALA Region A, hvor hovedreglen er "grønt om styrbord og rødt om bagbord", når du sejler for indgående. Kardinalafmærkning fortæller, på hvilken side af mærket det sejlbare vand ligger (nord, øst, syd eller vest). Isoleret fareafmærkning står på en fare, du kan passere på alle sider, og midtfarvandsafmærkning har sejlbart vand hele vejen rundt. Det, mange glemmer, er at "retning for indgående" i fem danske farvande skifter retning undervejs.

Kilden til alt nedenfor er hæftet Afmærkning af danske farvande, 10. udgave. Bemærk, at ansvaret for afmærkningen er flyttet fra Søfartsstyrelsen til Beredskabsstyrelsen ved kongelig resolution af 29. august 2024. Ældre bøger nævner stadig Søfartsstyrelsen.

Hvornår er du "for indgående"?

To regler:

  1. I lukkede fjorde og indløb til havn eller red er du for indgående, når du kommer fra søen.
  2. I åbne farvande følger afmærkningen en fastlagt retning for indgående, som er tegnet ind på et kort i hæftet.

Og så de fem steder, hvor retningen skifter:

Farvand Skiftested
Vadehavet Syd for Esbjerg
Limfjorden Hestehage vest for Aalborg
Bøgestrøm Dronning Alexandrines Bro (Ulvsund)
Farvandet syd for Fyn Ud for Svendborg Havn
Als Sund Kong Christian X's Bro i Sønderborg

Den 9. udgave af hæftet havde kun de tre første; Svendborg og Als Sund er nye i 10. udgave. At du skal vide, hvornår du i danske farvande sejler for indgående, står direkte i Dansk Sejlunions prøvekrav til onlineprøven.

Sideafmærkning

Grøn (styrbord for indgående) Rød (bagbord for indgående)
Form Konisk (spids) eller stage Cylindrisk (stump) eller stage
Topbetegnelse Grøn kegle, spids opad Rød cylinder
Refleks Grønt bånd Rødt bånd
Lys Grønt Rødt

Mindst to af de tre kendetegn – form, farve og topbetegnelse – skal være opfyldt, før en afmærkning godkendes. Derfor kan en grøn stage uden topbetegnelse stadig være en gyldig grøn sideafmærkning.

Skillepunktsafmærkning

Hvor et afmærket løb deler sig, viser skillepunktsafmærkningen, hvor hovedløbet er. Grøn med et bredt rødt bånd betyder, at hovedløbet er om bagbord; rød med et bredt grønt bånd betyder, at hovedløbet er om styrbord. Lyset blinker Fl(2+1) i mærkets grundfarve.

Kardinalafmærkning

Kardinaler viser, hvor det dybeste vand er i forhold til en fare. Navnet fortæller, hvilken side du skal passere på.

Kardinal Farver (top → bund) Topbetegnelse Lys (hvidt)
Nord Sort over gul To kegler, spidser op Q eller VQ (uafbrudt hurtigblink)
Øst Sort-gul-sort Spidserne væk fra hinanden Q(3) eller VQ(3)
Syd Gul over sort To kegler, spidser ned Q(6)+LFl eller VQ(6)+LFl
Vest Gul-sort-gul Spidserne mod hinanden Q(9) eller VQ(9)

Tre huskeregler:

  • Keglerne peger mod den sorte del. Nord: begge op, sort øverst. Syd: begge ned, sort nederst.
  • Lyset følger urskiven. 3 blink = kl. 3 = øst, 6 = syd, 9 = vest. Nord blinker uafbrudt.
  • Sydkardinalens lange blink efter de seks korte gør den nem at skelne fra østkardinalens tre.

Til onlineprøven skal du kunne identificere bøjen ud fra navn, topbetegnelse, farver, form, lyskarakter og refleksbånd – og vide, hvordan den skal passeres.

Isoleret fare, midtfarvand og special

Isoleret fareafmærkning står på en fare, der kan passeres fra alle sider, men ikke tæt på. Den er sort med røde vandrette bånd, har to sorte kugler som topbetegnelse og blinker hvidt Fl(2). Refleksen er blåt over rødt bånd.

Midtfarvandsafmærkning har lodrette røde og hvide striber og én rød kugle som topbetegnelse. Den markerer sejlbart vand hele vejen rundt, fx ved anduvning af en havn eller en trafikskillelinje. Bruges den som skillelinje i et trafiksepareringssystem, holdes den om bagbord af både ind- og udgående.

Specialafmærkning er gul og markerer særlige områder og objekter, fx forbudsområder, skydeområder, kapsejladsbaner, rørledninger og havbrug. Betydningen står i søkortet eller Efterretninger for Søfarende. Formen er valgfri, men er det en spids- eller stumptønde, skal den passeres som en tilsvarende sideafmærkning.

Båker

Båker er faste mærker på land, ofte parvis, så du kan sejle i en ret linje ved at holde dem "over ét". Hæftet skelner mellem sejladsbåker, grænsebåker, kabel- og rørledningsbåker og båker for militære forbudsområder og fredningsområder. Til onlineprøven skal du ud fra et båkepar kunne afgøre navnet, anvendelsen og eventuelle begrænsninger – fx at du ikke må ankre i en kabelbåkelinje.

Typiske fejl

  1. At tro, at grøn altid er styrbord. Kun for indgående. Sejler du ud, er det omvendt.
  2. At glemme retningsskiftet. Sejler du gennem Svendborgsund eller Als Sund, skifter retningen undervejs.
  3. At passere en kardinal på den forkerte side. Nordkardinal: passér nord om.
  4. At gå tæt på en isoleret fare. Den kan passeres på alle sider, men faren er lige under den.

Speedbådsprøven kræver også, at du kan de almindelige flydende afmærkninger: side-, skillepunkts-, kardinal-, midtfarvands- og specialafmærkning.

Sådan lærer du det

Tag et søkort over et farvand, du kender, og sæt navn og passageside på hver bøje langs en rute. Brug derefter sejladsplanlægningsopgaven som øvelse: Beskriv bøjerne om dagen og om natten. Kortene i Duelighedsbevis – Teori & Test samler afmærkning og fyrkarakterer, så du kan vende dem, til de sidder.

Duelighedsbevis – Teori & Test

Søvejsregler, lanterner, afmærkning og navigation – til duelighedsprøven og speedbådsbeviset.

Hent i App Store

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan ved jeg, om jeg sejler for indgående?

I lukkede fjorde og indløb til havn eller red er du for indgående, når du kommer fra søen. Ellers følger afmærkningen en fastlagt retning for indgående, som er vist på et kort i hæftet 'Afmærkning af danske farvande'. Retningen skifter i Vadehavet syd for Esbjerg, i Limfjorden ved Hestehage, i Bøgestrøm, ud for Svendborg og i Als Sund.

Hvilken side passerer man en nordkardinal?

Nord om. En nordkardinal betyder, at det sejlbare vand ligger nord for mærket. Den er sort øverst og gul nederst, og topbetegnelsen er to kegler, der peger opad.

Kilder

  1. Afmærkning af danske farvande, 10. udgave — Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande
  2. Prøvekrav: Onlineprøve i teoretisk duelighed (22.08.2024) — Dansk Sejlunion (2024-08-22)
  3. Prøvekrav for speedbådsprøven (rev. 29.08.2025) — Dansk Sejlunion (2025-09-01)
  4. Teoretisk duelighed: Onlineprøve — Dansk Sejlunion (2023-08-22)

Flere artikler