Blyantsgreb og motorik ved skolestart: hvad sundhedsplejersken og skolen kigger efter
Ved indskolingen undersøger sundhedsplejersken motorikken, også blyantsgrebet. Hvad er normalt i 0. klasse, og hvem kan hjælpe, hvis grebet driller?
Når barnet starter i børnehaveklassen, inviterer sundhedsplejersken til en indskolingssamtale, hvor barnet får syns- og høreprøve, bliver vejet og målt, og hvor motorikken bliver undersøgt – det beskriver blandt andet Københavns Kommune. Et funktionelt blyantsgreb er en af de ting, man ser på. Men et "perfekt" greb er ikke forventeligt hos alle: fysioterapeuter i Frederiksberg Kommune skriver, at nogle børn er klar til at skrive fra fire år, mens de sidste først er klar som syvårige.
Hvad betyder et "alderssvarende" blyantsgreb?
Randers Kommunes vejledning beskriver, hvorfor grebet er vigtigt: i skolen går meget af tiden med at tegne og skrive, og et hensigtsmæssigt greb gør, at barnet kan følge med i tempo uden unødig spænding i arm og hånd. For megen muskelbrug kan på sigt give træthed og smerter i fingre, hånd, arm, skulder og nakke.
Vejledningen fremhæver to ting omkring femårsalderen:
- Barnet holder lavt på blyanten.
- Barnet bruger et voksenlignende greb – et trepunktsgreb med tommel-, pege- og langfinger.
Barnet behøver ikke at følge udviklingen i nøjagtig rækkefølge, og Randers anbefaler at sætte ind med målrettet øvelse, hvis grebet tydeligt halter bagefter omkring fireårsalderen.
Hvad sundhedsplejersken kigger efter
Indholdet varierer lidt mellem kommunerne, men motorikundersøgelsen ved indskolingen indeholder typisk både grov- og finmotoriske opgaver. Statens Institut for Folkesundhed har opgjort sundhedsplejerskernes observationer af 5.963 børn i 0. klasse i skoleåret 2018/19:
| Fund | Andel |
|---|---|
| Børn med én bemærkning om motorikken | 29 % |
| Børn med motoriske vanskeligheder (mindst tre færdigheder, de ikke kan, og som påvirker hverdagen) | ca. 6 % |
| Særligt udsatte grupper | Drenge, for tidligt fødte og børn med overvægt |
Tallene viser to ting. For det første er det helt almindeligt at have én ting, der driller – næsten hvert tredje barn har det. For det andet er det et mindretal, der har egentlige motoriske vanskeligheder.
Tjekliste: er barnet klar til skolebordet?
Frederiksbergs fysioterapeuter har en liste over, hvad det er værd at være opmærksom på. Her er den omsat til en tjekliste, du kan bruge hjemme:
- Barnet kan sidde med et lille svaj i lænden og fødderne støttet.
- Barnet holder blyanten med tommel-, pege- og langfinger.
- Barnet holder papiret stille med den ene hånd og tegner med den anden.
- Barnet kan holde papiret, mens det visker ud med den anden hånd.
- Barnet kan selv tage hæfte og penalhus op af tasken og åbne penalhuset.
- Pegefingeren er ikke overstrakt, og tommelen ikke stærkt bøjet om blyanten – det koster meget energi og gør barnet hurtigt træt.
Og en ting, man let overser: skrivning er et samarbejde mellem syn og finmotorik. Hvis barnet kniber øjnene sammen eller går helt tæt på papiret, så nævn det for sundhedsplejersken.
Bord, stol og fødder
Det lyder banalt, men siddestillingen betyder meget for grebet. Frederiksberg anbefaler:
| Hvad | Anbefaling |
|---|---|
| Bordhøjde | 1–2 cm over barnets albue, så skuldrene ikke løftes |
| Underarm og håndled | Hviler på bordet |
| Fødder | Fodstøtte – på en Tripp Trapp-lignende stol skal fodpladen bruges |
| Ryg | Naturlig stilling med lille svaj, gerne justerbart ryglæn |
Bløde fingerled
Nogle børn overstrækker fingerleddene, så der kommer et "knæk" på tommel- eller pegefingeren. Frederiksbergs fysioterapeuter forklarer, at det kan være tegn på lokalt hypermobile led – altså blot mere bevægelige led end jævnaldrendes – og at det vigtigste er at være opmærksom på smerter eller gener.
Højre eller venstre?
Ifølge Frederiksberg er cirka 8–13 procent venstrehåndede. Tidligere blev børn tvunget over til højre hånd, men i dag vælger barnet den hånd, der falder naturligt. Aarhus Kommune anbefaler, at et barn, der er forsinket i finmotorikken og ikke har valgt hånd kort før femårsalderen, støttes i at vælge den hånd, der er bedst koordineret.
Øvelser, der faktisk hjælper
Randers anbefaler at øve hyppigt i korte intervaller i løbet af ugen og give det mindst to uger, før man forventer at se en effekt. Gode øvelser:
- Lodret flade. At skrive på en lodret flade – tavle, vindue – er nemmere end på en vandret.
- Tykt kridt på tavle eller fliser fremmer et blyantsgreb.
- Ligge på maven og tegne på gulvet, hvis barnet løfter underarmen.
- Prik-til-prik og malebøger til præcision.
- Elastik om blyanten som markering af, hvor fingrene skal sidde.
- Tykke, trekantede farveblyanter med medium bly.
- Hverdagens træning: bære sin egen taske, lege med ler, klatre i ribber og kaste og gribe bold.
Hvem kan hjælpe?
Start hos børnehaveklasselederen og sundhedsplejersken. Frederiksberg skriver, at mange kommuners PPR har ansat fysioterapeuter, som børnehaveklassens personale kan hente hjælp hos til at vurdere grebet. Mange kommuner har også en børneterapi med ergo- og fysioterapeuter, hvor børnehaven eller skolen udfylder en henvisning sammen med jer. Fremgangsmåden er forskellig fra kommune til kommune, så spørg, hvordan det foregår hos jer.
En lille ting om skærme
Frederiksbergs fysioterapeuter bemærker, at børn med håndmotoriske vanskeligheder ofte kan være gode til at betjene tablets, fordi de er motiverede og gentager bevægelserne mange gange. Det er et godt argument for at bruge skærmen klogt og kort – og for at blyanten stadig er det, der træner grebet. Fingerklar har for eksempel sporlege med bølger, zigzag og spiraler uden bogstaver, men giver ingen vurdering af barnets greb. Flere idéer til leg med hænderne finder du i finmotorik hos børn, og om skærmtid i Sundhedsstyrelsens råd om skærmtid.
Spor, klip og knib – for børn på 3–6 år, med et voksenområde til dig.
Hent i App StoreOfte stillede spørgsmål
Skal mit barn have et perfekt blyantsgreb i 0. klasse?
Nej. Frederiksberg Kommunes fysioterapeuter skriver, at nogle børn er klar til at skrive fra fireårsalderen, mens de sidste først er klar som syvårige.
Hvor mange børn har motoriske vanskeligheder ved skolestart?
Ifølge Statens Institut for Folkesundhed havde omkring seks procent af børnene i 0. klasse motoriske vanskeligheder i skoleåret 2018/19, vurderet af sundhedsplejersker.
Kilder
- Grib blyanten! – information til forældre om skrivegreb — Frederiksberg Kommune
- Ugens tal for folkesundhed, uge 4, 2020: motoriske vanskeligheder i 0. klasse — Statens Institut for Folkesundhed, SDU (2020-01-22)
- Sundhedsplejens tilbud til familier med skolebørn — Københavns Kommune
- Blyantsgreb – vejledning — Randers Kommune (2024-01-24)
- Finmotorik – udvikling og aktiviteter — Aarhus Kommune