Indfødsretsprøven 2026/2027

Værdispørgsmålene i indfødsretsprøven: sådan virker 4-af-5-reglen

De 5 værdispørgsmål er uforberedte, men ikke tilfældige. Se hvilke emner der går igen, hvordan 4-af-5-reglen virker, og hvordan du træner dem.

Spørgsmål 41-45 i indfødsretsprøven handler om danske værdier, og du skal have mindst 4 af dem rigtige for at bestå – også selvom du har 36 eller flere rigtige i alt. Spørgsmålene er "uforberedte", fordi de ikke står i lærematerialet, men de handler typisk om lov og ret, ligestilling, religion og demokrati og om, hvordan danskerne selv svarer i store undersøgelser.

Reglen blev indført med aftalen om indfødsret af 20. april 2021 mellem Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Her stod der, at fem ekstra spørgsmål om danske værdier skulle indarbejdes i prøven, så antallet af uforberedte spørgsmål steg fra 5 til 10, og at man skal have mindst 4 af 5 værdispørgsmål rigtige. Aftalen nævnte ytringsfrihed, ligestilling og forholdet mellem religion og lovgivning som eksempler.

Sådan regner bedømmerne

Dit resultat Bestået?
36 rigtige i alt, heraf 4 værdispørgsmål Ja
41 rigtige i alt, heraf 3 værdispørgsmål Nej
35 rigtige i alt, heraf 5 værdispørgsmål Nej
38 rigtige i alt, heraf 5 værdispørgsmål Ja

Rettearket fra prøven den 3. juni 2026 skriver det helt eksplicit: mindst 36 rigtige af 45, og mindst 4 af 5 rigtige blandt spørgsmål 41-45 (retteark). Værdiblokken er altså en selvstændig spærre. Du har kun én fejl at give af.

To slags værdispørgsmål

Når man lægger de seneste prøver ved siden af hinanden, ser man to typer.

Type 1: Hvad siger dansk lov?

Det er ja/nej-spørgsmål om, hvad der er lovligt eller strafbart i Danmark. I prøven fra november 2025 og prøven fra juni 2026 handlede de fx om:

  • straf for at forsøge at tvinge Folketinget med vold,
  • ligeløn mellem kvinder og mænd,
  • om det er strafbart at kritisere andres religion,
  • om man kan gifte sig, hvis man allerede er gift,
  • om forældre kan bestemme, hvordan kødet i en børnehave er slagtet,
  • om voksne kan skifte juridisk køn,
  • straf for embedsmænd, der modtager penge eller gaver ulovligt.

Fællesnævneren er principper, som går igen i lærematerialets afsnit om demokrati og retssamfund: lighed for loven, religionsfrihed med lovgivningen over religiøse regler, ytringsfrihed, ligestilling og et uafhængigt, ukorrupt offentligt system.

Type 2: Hvad mener danskerne – eller hvordan ligger Danmark?

Den anden type spørger til tal fra undersøgelser: hvor stor en andel af befolkningen der fx har tillid til politiet, eller hvordan Danmark placerer sig på et internationalt demokratiindeks. Kilden står i spørgsmålet (fx Justitsministeriets Tryghedsundersøgelse eller Europabarometer). Her kan du sjældent huske et præcist tal, men svarmulighederne ligger typisk langt fra hinanden, så det handler om at vide, om Danmark ligger højt eller lavt.

Strategi: sådan tænker du, når du ikke kender svaret

  1. Spørg dig selv, hvilket princip spørgsmålet tester. Er det ligestilling? Religionsfrihed? Retssikkerhed? Svaret følger næsten altid princippet.
  2. Dansk lov står over religiøse og kulturelle regler. Hvis et spørgsmål handler om, hvorvidt en religiøs eller familiemæssig regel kan gå forud for loven eller for et barns rettigheder, er svaret typisk nej.
  3. Kritik er lovligt – trusler og vold er ikke. At udtale sig kritisk om en religion eller politiker er som udgangspunkt lovligt; at true, tvinge eller bruge vold er strafbart.
  4. Danmark ligger højt på tillid og demokrati. Ved undersøgelsesspørgsmål om tillid, ligestilling og demokrati ligger Danmark som regel i toppen.
  5. Læs ordet "som udgangspunkt". Det betyder "hovedreglen" – vælg svaret, der passer på hovedreglen, ikke på undtagelser.

Disse tommelfingerregler er ikke en garanti, men de bygger på mønsteret i de offentliggjorte prøver. Spørgsmålene er nye hver gang, så det nytter ikke at lære svarene udenad.

Hvorfor er reglen kontroversiel?

Værdispørgsmålene har været diskuteret siden 2021. Lex.dk opsummerer kritikken: nogle mener, at spørgsmålene i højere grad handler om holdninger end om fakta, og at prøven fungerer som en barriere. Tilhængerne mener, at det er rimeligt at kræve, at nye statsborgere kender og accepterer grundlæggende danske værdier. Uanset hvad man mener, er reglen gældende, og du skal forholde dig til den.

Sådan træner du værdispørgsmålene

  • Tag alle værdiblokke fra 2021 og frem. SIRI har lagt prøverne fra sommer 2021 og frem ud med retteark. Det giver dig et par dusin spørgsmål at øve formatet på.
  • Læs lærematerialets afsnit 2.3 om retssamfundet og temaerne om ligestilling, diskrimination og religion i kapitel 6. De giver dig de principper, du skal ræsonnere ud fra.
  • Øv blokken for sig. Det er nemt at drukne værdispørgsmålene i de andre 40. I appen Indfødsretsprøven 2026/2027 er der et særskilt emne med 22 værdispørgsmål, og øveprøven viser, om du har klaret de 4 af 5.

Har du styr på de 35 spørgsmål fra lærematerialet, er værdiblokken typisk den del, der afgør, om du består. Se hele forberedelsen i læseplanen til indfødsretsprøven, og læs om den anden uforberedte blok i artiklen om de aktuelle spørgsmål.

Indfødsretsprøven 2026/2027

Historie, grundlov, værdier og aktuelt – plus medborgerskabsprøven til permanent ophold.

Hent i App Store

Ofte stillede spørgsmål

Hvad sker der, hvis jeg kun har 3 værdispørgsmål rigtige?

Så dumper du, uanset hvor mange rigtige du har i alt. Kravet er mindst 36 rigtige ud af 45 og samtidig mindst 4 rigtige ud af de 5 værdispørgsmål.

Står værdispørgsmålene i lærematerialet?

Nej, de kaldes uforberedte. Men mange bygger på emner, som materialet beskriver, fx ligestilling, religionsfrihed, ytringsfrihed og retssamfundet.

Kilder

  1. Aftale om indfødsret (20. april 2021) — Regeringen (2021-04-20)
  2. Om Indfødsretsprøven — SIRI / Dansk og Prøver (2026-11-20)
  3. Indfødsretsprøven 3. juni 2026 (opgavesæt) — SIRI (2026-06-03)
  4. Indfødsretsprøven 26. november 2025 (opgavesæt) — SIRI (2025-11-26)
  5. Indfødsretsprøven 3. juni 2026, retteark — SIRI (2026-06-03)
  6. Indfødsretsprøve (opslag) — Lex.dk (2025-10-28)

Flere artikler