Kirkeåret – søndage og tekster

Liturgiske farver i Folkekirken: skik, ikke regel – og sådan bruges de

Intet er foreskrevet om liturgiske farver i Folkekirken. Her er den udbredte skik for advent, jul, faste, påske, pinse og trinitatis – og hvor sognene er uenige.

I Folkekirken er de liturgiske farver ikke foreskrevet – hverken i Alterbogen, Ritualbogen eller ved lov. Det er en skik, der bredte sig i 1900-tallet. Den mest udbredte praksis er violet i advent og faste, hvid til jul og påske, rød på anden juledag og til pinse, grøn i helligtrekongertiden og trinitatistiden og sort langfredag.

Det er derfor, to kirker i samme provsti kan have forskellige farver samme søndag – og begge kan have ret.

Hvad siger kilderne?

Lex' artikel om liturgiske farver forklarer, at farverne udviklede sig i middelalderen og blev fastlagt af pave Pius 5. i 1570 for den katolske kirke. Om Danmark skriver Lex, at der i Folkekirken intet er foreskrevet, men at det i løbet af 1900-tallet blev skik, at alterklæde og præstens messehagel fulgte kirkeårets farver.

Historien er også værd at kende: Længe brugte man i Danmark kun sorte og røde messehagler. Fra 1841 til 1923 anbefalede man røde fløjlsmessehagler med guldbroderet kors. Først derefter kom kirkeårsfarverne for alvor på messehaglerne, og i dag har mange kirker også prædikestolsklæder i årstidens farve.

Den udbredte skik – farve for farve

Den danske Wikipedia-artikel om liturgiske farver samler den almindelige praksis i fem farver:

Farve Betydning Typisk brugt
Violet Bod og forberedelse Advent, fasten, bededag
Hvid (eller gul/guld) Fest og renhed Store festdage: jul, påske
Rød Blod og ånd/ild Anden juledag (Sankt Stefans dag), pinse
Grøn Håb og vækst Helligtrekongertiden, trinitatistiden
Sort Sorg Langfredag, begravelser

Lex supplerer med, at hvid og guld bruges til jul og påske, rød til anden juledag og pinse, violet i advent og faste og grøn i helligtrekongertiden og trinitatistiden.

Søndagene, hvor sognene er uenige

Wikipedia-artiklen peger på den største kilde til forskelle: de søndage, der åbner en ny periode. Det gælder især:

  • 1. søndag i advent – hvid som festdag for det nye kirkeår eller violet som første adventssøndag.
  • Helligtrekongers søndag – hvid som fest for Kristi åbenbaring eller grøn som indledning til helligtrekongertiden.
  • Trinitatis søndag – hvid som festdag eller grøn som første dag i trinitatistiden.

Derudover er der forskellig praksis for nogle dage, kilderne ikke nævner direkte, fx fastelavnstidens søndage (septuagesima, seksagesima og fastelavn), skærtorsdag, alle helgens dag og sidste søndag i kirkeåret. Her afgør den lokale tradition – og hvilke messehagler kirken har.

En praktisk tommelfingerregel

  1. Følg periodens farve, medmindre dagen er en tydelig Kristus-fest.
  2. Kristus-fester og påsketiden er hvide.
  3. Martyrer og pinse er røde.
  4. Bod, forberedelse og sorg er violette – langfredag sort, hvis kirken har det.
  5. Spørg, hvad sognet plejer – kontinuitet betyder mere end «den rigtige» farve.

Når kirken ikke har alle farver

Ikke alle kirker har messehagler i alle farver. En naturlig prioritering er de farver, der bruges længst tid: grøn til helligtrekongertiden og trinitatistiden og hvid til højtiderne. Det er også, hvad de norske retningslinjer anbefaler, hvis man må vælge. Har kirken ikke en sort messehagel, er violet det oplagte valg langfredag. Der er intet forkert i det – i Folkekirken er der som nævnt ingen forskrift at bryde.

Sådan gør nabolandene

Det er netop i Danmark, at farverne er frie. I nabokirkerne er der mere faste rammer:

Folkekirken (DK) Den norske kirke (NO) Suomen ev.-lut. kirkko (FI)
Regelgrundlag Skik, intet foreskrevet Kirkemødets retningslinjer fra 2010 Kirkkovuosikalenteri angiver farve pr. dag
Langfredag Sort (skik) Violet (sort foreslået som valgfri) Sort
Trinitatis søndag Hvid eller grøn Hvid Hvid
1. søndag i advent Hvid eller violet Violet Hvid

I Norge er farverne fastlagt i Kirkemødets retningslinjer (KM 10/10), som bl.a. giver hvid til trinitatis søndag og violet i hele den stille uge. I Finland angiver den officielle kirkeårskalender farven for hver dag – fx sort på langfredag – og tillader både violet og blå i advent og faste.

Farverne i 2026/2027 – et eksempel

Med den udbredte danske skik ser kirkeåret 2026/2027 sådan ud i grove træk:

  • 29. november–20. december 2026: violet (1. søndag i advent evt. hvid)
  • 24. december 2026–1. januar 2027: hvid, men rød anden juledag den 26. december
  • 3. januar 2027, helligtrekongers søndag: hvid eller grøn
  • 10. januar–7. februar: grøn
  • 14. februar–21. marts: violet, Mariæ bebudelses dag den 14. marts evt. hvid som festdag
  • 26. marts, langfredag: sort
  • 28. marts–9. maj: hvid (bededag den 23. april violet)
  • 16.–17. maj, pinse: rød
  • 23. maj, trinitatis: hvid eller grøn
  • 30. maj–21. november: grøn, alle helgens dag den 7. november evt. hvid som festdag

Datoerne finder du i vores oversigt over prædiketekster 2027. Kirkeåret-appen viser en farve for hver dag efter den mest udbredte skik og markerer den med en farvestribe – men tjek altid, hvad dit eget sogn gør, særligt på de omstridte søndage.

Har du spørgsmål om, hvorfor søndagene hedder, som de gør i 2027, så læs artiklen om søndagene efter helligtrekonger og trinitatis.

Kirkeåret – søndage og tekster

Kirkeårets søndage, helligdage og begge tekstrækker på telefonen.

Hent i App Store

Ofte stillede spørgsmål

Er de liturgiske farver bestemt ved lov eller i Alterbogen?

Nej. Lex skriver, at intet er foreskrevet i Folkekirken. Brugen af kirkeårsfarver på alterklæde og messehagel blev en skik i løbet af 1900-tallet.

Hvilken farve bruges langfredag?

Sort er den gængse skik. Den danske Wikipedia-artikel om liturgiske farver nævner sort som sorgens farve ved begravelser og langfredag; kirker uden sort messehagel bruger violet.

Hvorfor har vores kirke grøn helligtrekongers søndag, når nabosognet har hvid?

Søndage, der indleder en periode – 1. søndag i advent, helligtrekongers søndag og trinitatis søndag – kan ses enten som hvide festdage eller som en del af den periode, de indleder. Begge dele bruges.

Kilder

  1. Liturgiske farver — Lex.dk (Den Store Danske) (2023-03-16)
  2. Liturgiske farver — Wikipedia (dansk)
  3. KM 10/10 Retningslinjer for bruk av liturgiske farger — Kirkemøtet, Den norske kirke
  4. Kirkkovuosikalenteri – pitkäperjantai — Suomen evankelis-luterilainen kirkko

Flere artikler