Er krydsord godt for hjernen? Hvad forskningen faktisk viser
Krydsord slog hjernetræningsspil i et forsøg med 107 ældre, og et stort studie fandt lidt lavere demensrisiko. Her er resultaterne og forbeholdene.
Kort svar: Der er tegn på, at krydsord kan være godt for hjernen, men ingen beviser for, at krydsord forebygger demens. Det bedste forsøg til dato – et amerikansk lodtrækningsforsøg fra 2022 med 107 ældre med let kognitiv svækkelse – fandt, at krydsord gav bedre resultater end computerbaseret hjernetræning. Et stort australsk studie fra 2023 fandt, at ældre med mentalt aktive vaner, herunder krydsord, havde lidt lavere risiko for demens. Begge studier har vigtige forbehold.
Her er en gennemgang af, hvad studierne viser, og hvad de ikke viser.
Forsøget fra Columbia og Duke (2022)
Forskere fra Columbia University og Duke University fordelte 107 personer med let kognitiv svækkelse (gennemsnitsalder 71) tilfældigt i to grupper. Den ene løste krydsord på computer hjemme, den anden spillede computerspil til hjernetræning. Begge grupper trænede intensivt i 12 uger og fik derefter "booster"-sessioner i op til 78 uger. Resultaterne blev offentliggjort i NEJM Evidence.
Ifølge Columbia Universitys psykiatriske afdeling viste forsøget:
| Mål | Resultat |
|---|---|
| Kognitiv test (ADAS-Cog) efter 12 og 78 uger | Krydsord bedre end spil |
| Daglig funktion efter 78 uger | Krydsord bedre |
| Hjernesvind på MR-scanning efter 78 uger | Mindre i krydsordsgruppen |
| Deltagere i tidligt stadie | Begge lige gode |
| Deltagere i senere stadie | Krydsord bedre |
Forbeholdene
- Ingen kontrolgruppe uden træning. Forsøget sammenlignede krydsord med spil – ikke med at lave ingenting. Vi ved altså, at krydsord klarede sig bedre end spillene, men ikke præcis hvor meget bedre end ingen træning.
- Lille forsøg. 107 deltagere er få. Forskerne efterlyser selv et større forsøg med en inaktiv kontrolgruppe.
- Interessekonflikter er oplyst. Computerplatformen blev stillet til rådighed af et firma bag hjernetræningsspil, som ikke havde indflydelse på design eller analyse, og én af forfatterne er rådgiver for firmaet.
Det australske studie (2023)
Et hold fra Monash University analyserede data fra mere end 10.000 australiere på 70 år og derover, som blev fulgt i op til ti år. Ifølge newsGP var regelmæssige "literacy and mental acuity"-aktiviteter – som skak, krydsord, undervisning, dagbogsskrivning og computerbrug – forbundet med 11 procent lavere risiko for demens. Kreative hobbyer som strik, maling og læsning var forbundet med 7 procent lavere risiko. Resultaterne var de samme for mænd og kvinder og holdt efter justering for uddannelse og socioøkonomisk status. Studiet blev offentliggjort i JAMA Network Open.
Forbeholdene
- Det er et observationsstudie. Det viser en sammenhæng, ikke at krydsord er årsagen. Det kan også være, at mennesker med en stærkere hjerne i forvejen vælger at løse krydsord.
- Krydsord er ikke målt alene. Tallet gælder en samlet gruppe af aktiviteter.
- Seniorforfatteren Joanne Ryan understregede over for newsGP, at aktiviteterne "may not be a magic pill to avoid dementia".
Hvad sker der i hjernen, når man løser krydsord?
Krydsord er også interessante for psykologer, der studerer tænkning. Videnskab.dk har omtalt den amerikanske psykolog Raymond Nickerson fra Tufts University, der har skrevet om, hvordan krydsordsløsning for en stor del foregår ubevidst. Nogle af pointerne:
- Intuition spiller en stor rolle. Svaret dukker ofte op uden, at man kan forklare hvordan.
- Lyd betyder noget. Bogstaver, der danner en stavelse, er lettere at huske sammen.
- "Det ligger mig på tungen" kan snyde. Et forkert gæt kan blokere for det rigtige svar.
- Pauser hjælper. Forskning nævnt i artiklen tyder på, at en pause med en anden aktivitet hjælper mere end at blive ved.
Hvad kan man så konkludere?
- Krydsord er en sund hobby, men ikke en medicin. Ingen studier viser, at krydsord alene forebygger demens.
- Udfordring betyder noget. I begge studier var der tale om regelmæssig, aktiv brug – ikke et krydsord en gang om måneden.
- Det er bedre end ingenting, og det bedste forsøg tyder på, at det kan være bedre end typiske hjernetræningsspil.
- Krydsord er én aktivitet blandt mange. I det australske studie gav kreative hobbyer og læsning også en lavere risiko. Studierne siger intet om, at krydsord kan erstatte andre sunde vaner.
Hjælpemidler og hjernen
Er det "snyd" mod hjernen at bruge krydsordshjælp? Det afhænger af, hvordan man bruger den. Hvis man slår op, så snart man er i tvivl, træner man mindre. Hvis man først prøver selv og kun bruger et mønstersøg til de sidste svære felter, får man både udfordringen og glæden ved at blive færdig. En app som Krydsklar kan bruges på den måde: Skriv de bogstaver, du selv har fundet, og se, hvilke ord der passer.
Er du ny til krydsord, så start med vores begynderguide til kryds og tværs. Vil du prøve en anden slags udfordring, kan du læse om de forskellige krydsordstyper.
Mønstersøg, synonymer og anagram fra en åben dansk ordbase – direkte på telefonen.
Hent i App StoreOfte stillede spørgsmål
Forebygger krydsord demens?
Det er ikke bevist. Et stort australsk observationsstudie fandt, at ældre, der regelmæssigt lavede mentalt aktive gøremål som krydsord og skak, havde 9–11 procent lavere risiko for demens, men studiet kan ikke vise årsag og virkning.
Er krydsord bedre end hjernetræningsspil?
I et amerikansk forsøg med 107 ældre med let kognitiv svækkelse klarede gruppen, der løste krydsord, sig bedre på hukommelse og daglig funktion efter 78 uger end gruppen, der spillede computerspil til hjernetræning. Forskerne efterlyser dog større forsøg.
Kilder
- Can Playing Crossword Puzzles Improve Cognitive Function? — Columbia University Department of Psychiatry (2022-10-27)
- Chess and crosswords help lower dementia risk: study — newsGP (RACGP) (2023-07-17)
- Krydsord lærer os, hvordan hjernen fungerer — Videnskab.dk (2013-12-21)