Læsestart – lær at læse

Nye fagplaner fra skoleåret 2027/28: Hvad børnehaveklassen skal med bogstaver og lyde

Fælles Mål erstattes af nye fagplaner fra 2027/28. Udkastet for børnehaveklassen: leg, sprogets lyde og funktionelt bogstavkendskab – form, navn og lyd.

Fra skoleåret 2027/28 bliver Fælles Mål erstattet af nye, kortere fagplaner – også for børnehaveklassen. I det seneste udkast fra juni 2026 er leg stadig omdrejningspunktet, men sproget har en tydelig plads: Børnehaveklassen skal styrke opmærksomheden på det talte sprogs lyde – ord, stavelser og enkeltlyde – og et funktionelt bogstavkendskab, dvs. bogstavernes form, navn og lyd. Målet er, at børnene udforsker sproget og eksperimenterer med at læse og skrive ord og enkle sætninger – ikke at de kan læse, når de går ud af 0. klasse.

Her er, hvad der er på vej, og hvad det betyder for dig som forælder.

Hvorfor nye fagplaner?

Lex beskriver fagfornyelsen som en reaktion på den meget detaljerede målstruktur, der kom med de forenklede Fælles Mål og folkeskolereformen i 2014. De mange delmål gjorde det svært at få overblik over, hvad der var vigtigst i et fag, og allerede i 2017 blev de detaljerede færdigheds- og vidensmål gjort vejledende.

Fagfornyelsen er en del af aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram »frihed og fordybelse« fra 19. marts 2024, og partierne indgik 6. februar 2025 en særskilt aftale om rammerne. De nye fagplaner skal have få faglige mål og et kernestof, som alle elever skal møde – og give lærerne mere frihed til sammenhængende forløb.

Tidsplanen

Hvornår Hvad
2024–2027 21 fagudvalg skriver udkast til fagplaner
Juni 2026 Andet udkast til fagplanen for børnehaveklassen offentliggøres
Efteråret 2026 Skoler i et udviklingsprogram afprøver udkastene og giver feedback
Skoleåret 2027/28 De nye fagplaner træder i kraft

Kilde: Andet udkast til fagplan for børnehaveklassen og Lex. Udkastet kan stadig blive justeret.

Hvad står der om sprog og bogstaver?

Udkastet har fem indholdsområder: fællesskaber og tilhørsforhold; leg, krop og bevægelse; kommunikation og sproglig udvikling; natur og matematisk opmærksomhed; samt kulturel og æstetisk opmærksomhed. Det sproglige område beskrives som en dimension i arbejdet med alle områderne.

Inden for kommunikation og sproglig udvikling omfatter undervisningen ifølge udkastet:

  • udvikling af ordforråd og leg med sprogets form og funktioner,
  • opmærksomhed på det talte sprogs lyde – ord, stavelser og enkeltlyde,
  • et funktionelt bogstavkendskab, herunder bogstavernes form, navn og lyd,
  • skriftsproget som kommunikation, fx den skrift og de symboler, børnene møder, og den skrift, de selv laver.

Højtlæsning, fortælling og forskellige typer litteratur skal have en central plads og danne grobund for begyndende læsefællesskaber.

Målet for området er, at eleverne udforsker sproget i tale og skrift ved at vise opmærksomhed på lyde i ord og forbindelsen til bogstaver – og ved at eksperimentere med at læse og skrive ord og enkle sætninger.

Hvad betyder »funktionelt bogstavkendskab«?

At kunne et bogstav funktionelt betyder ikke bare at kende det eller kunne synge det i alfabetsangen. Det betyder at vide, hvilken lyd bogstavet står for, så man kan bruge det til at læse og skrive. Udkastet nævner både form, navn og lyd – men det er lyden, barnet skal bruge, når det trækker lyde sammen til ord.

Det hænger sammen med det, der sker i 1. klasse: Efter folkeskolelovens § 3 b screenes alle elever for læsevanskeligheder i 1. klasse, og elever med tegn på specifikke læsevanskeligheder skal tilbydes en risikotest for ordblindhed senest i 1. klasse. Et godt fundament i børnehaveklassen gør overgangen lettere.

Sprogvurdering i børnehaveklassen

Nogle kommuner laver en sprogvurdering, når barnet starter i børnehaveklassen. Aarhus Kommune skriver fx, at børnehaveklasselederen bruger vurderingen til at planlægge undervisningen ud fra det enkelte barns sproglige behov. Spørg på jeres skole, hvordan de gør.

Hvad kan du gøre derhjemme?

Udkastets ånd er leg – og det er også det, der virker bedst derhjemme:

  1. Leg med lyde. »Hvad starter mælk med?« »Find tre ting, der starter med sss.«
  2. Klap stavelser i navne og ord.
  3. Læs højt og tal om bøgerne – udkastet giver højtlæsning en central plads.
  4. Skriv sammen. Indkøbslister, kort og skilte til legen. Lad barnet »skrive« med de bogstaver, det kender.
  5. Lær bogstavernes lyd, ikke kun navnet: S siger »sss«.

Vil barnet selv i gang med at læse, så følg barnets lyst. Vores guide til lydering i fire faser viser, hvordan I kan gøre det uden pres. Nogle familier bruger en app som Læsestart til korte stunder med bogstavlyde, men i børnehaveklassen er leg, samtale og bøger det vigtigste.

Kort fortalt

  • Nye fagplaner erstatter Fælles Mål fra 2027/28.
  • Børnehaveklassen bygger stadig på leg.
  • Fokus på sprogets lyde og funktionelt bogstavkendskab – form, navn og lyd.
  • Ingen krav om, at barnet kan læse efter 0. klasse.
  • I 1. klasse følger screening og evt. risikotest for ordblindhed.

Læs også, hvad der venter i 2. klasse: de nye færdighedstest i læsning.

Læsestart – lær at læse

Bogstavlyde, lydering og små læsebøger for børn fra 5 til 8 år – på dansk.

Hent i App Store

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår træder de nye fagplaner i kraft?

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriets andet udkast og Lex træder de nye fagplaner i kraft i skoleåret 2027/28. I efteråret 2026 afprøver skoler i et udviklingsprogram udkastene.

Skal mit barn kunne læse efter børnehaveklassen?

Nej. Udkastet til fagplanen beskriver, at eleverne udforsker sproget i tale og skrift, viser opmærksomhed på lyde i ord og forbindelsen til bogstaver og eksperimenterer med at læse og skrive ord og enkle sætninger. Det er et legende fundament, ikke et krav om læsning.

Kilder

  1. Andet udkast: Fagplan for børnehaveklassen (juni 2026) — Børne- og Undervisningsministeriet (2026-06-24)
  2. Folkeskolens fagfornyelse — Lex.dk (Den Store Danske)
  3. Lessons in the preschool class (børnehaveklasse / 0. klasse) — Aarhus Kommune (2026-10-26)
  4. Folkeskoleloven § 3 b — Danske Love

Flere artikler