AP-klar

Sprogfamilier i AP: Indoeuropæisk, germansk og romansk forklaret

Dansk og latin er begge indoeuropæiske sprog: dansk er nordgermansk, latin italisk, og fransk, spansk og italiensk er romanske sprog udviklet fra latin.

Dansk, engelsk, tysk, latin, græsk, fransk, russisk og hindi tilhører alle den indoeuropæiske sprogfamilie, som går tilbage til et fælles grundsprog, der ikke er skrevet ned, men kan rekonstrueres. Dansk hører til den germanske gren (nordgermansk), latin til den italiske, og de romanske sprog – fransk, spansk, italiensk, portugisisk, rumænsk m.fl. – er udviklet af latin. Det er den sproghistorie, AP bygger på.

Vejledningen foreslår netop, at sproghistorien tager udgangspunkt i, at dansk og latin er indoeuropæiske sprog med samme oprindelse som mange sprog i Europa og Indien, og at de romanske sprog har udviklet sig fra latin. Her er det, du skal vide.

Den indoeuropæiske familie

Lex beskriver de indoeuropæiske sprog som verdens største sprogæt målt i talere: knap halvdelen af Jordens befolkning har et indoeuropæisk sprog som modersmål. De vigtigste grene:

Gren Eksempler Talere (ca., ifølge Lex)
Indoiransk hindi, bengali, persisk 1,1 mia.
Germansk engelsk, tysk, dansk, svensk, nederlandsk 1,2 mia.
Romansk (fra italisk) spansk, fransk, italiensk, portugisisk, rumænsk 670 mio. (modersmål)
Baltoslavisk russisk, polsk, litauisk 300 mio.
Keltisk irsk, walisisk, bretonsk godt 1 mio.
Græsk, albansk, armensk hver sin gren —

Det fælles grundsprog er ikke overleveret skriftligt. Det rekonstrueres ved at sammenligne sprogenes ældste kendte trin, hvor slægtskabet er tydeligst.

Ikke alle europæiske sprog er indoeuropæiske. Finsk, estisk og ungarsk tilhører den uralske sprogfamilie, og baskisk står helt alene. Det er et klassisk spørgsmål i AP: "Hvilket af disse sprog er ikke indoeuropæisk?"

Den germanske gren

Lex om germanske sprog regner afrikaans, dansk, engelsk, frisisk, færøsk, islandsk, nederlandsk, norsk, svensk og tysk som de moderne germanske sprog. De deles traditionelt i:

  • nordgermansk: dansk, svensk, norsk, islandsk, færøsk
  • vestgermansk: engelsk, tysk, nederlandsk, frisisk, afrikaans
  • østgermansk: gotisk (uddødt)

Der findes ingen tekster på et fællesgermansk grundsprog. De tidligste germanske tekster er sydskandinaviske runeindskrifter fra omkring år 200, bl.a. fra Illerup Ådal ved Skanderborg. Den mest kendte er indskriften på det korte guldhorn fra Gallehus nær Tønder fra omkring år 400.

Hvad gør germansk særligt?

Lex nævner nogle træk, der adskiller germansk fra resten af indoeuropæisk:

  • Færre kasus og tider. Antallet af kasus faldt fra otte i indoeuropæisk til fire–seks i de germanske oldsprog. Tiderne blev reduceret til præsens og præteritum.
  • Svag bøjning. Ved siden af den stærke bøjning (binde – bandt – bundet) kom en ny svag bøjning med -d/-t (kaste – kastede – kastet), og adjektiverne fik en svag bøjning (den lange kniv) ved siden af den stærke (en lang kniv).
  • Fast tryk på første stavelse, som svækkede endelserne og forenklede bøjningen.
  • Lydforskydningen, som er værd at kende ved navn.

Rask-Grimms lov

De indoeuropæiske lukkelyde blev forskudt i germansk efter faste mønstre. Reglen blev offentliggjort af den danske sprogforsker Rasmus Rask i 1818 og præciseret af Jacob Grimm i 1822. Et af mønstrene er, at ustemte p, t, k blev til hæmmelydene f, th, h. Derfor:

Latin (bevarer den ældre lyd) Engelsk/dansk (germansk)
pater father / far
pes, pedis foot / fod
tres three / tre
cornu horn / horn

En anden dansker, Karl Verner, forklarede i 1876 de undtagelser, Rask-Grimms lov ikke kunne forklare (Verners lov). Det er godt AP-stof, fordi det viser, at sproglige forandringer følger regler – og at danske forskere spillede en stor rolle.

Latin og de romanske sprog

Lex om latin beskriver latin som et italisk sprog, oprindelig talt af latinerne i Latium omkring Rom, som med Romerriget blev hovedsproget i Vesteuropa og Nordafrika. Efter Romerrigets fald levede latin videre som kirkens, lærdommens og diplomatiets sprog.

De romanske sprog er ifølge Lex udviklet af det latinske omgangssprog (sermo cotidianus), ikke af det klassiske litterære latin. De omfatter bl.a. sardisk, italiensk, fransk, catalansk, spansk, galicisk, portugisisk, rætoromansk og rumænsk. Den ældste bevarede romanske tekst er de franske Strasbourg-eder fra 842.

Latin Italiensk Spansk Fransk Dansk (lån eller arveord?)
aqua acqua agua eau akvarium (lån)
crux croce cruz croix kors (lån)
tres tre tres trois tre (arveord – fælles indoeuropæisk)

Den sidste række er vigtig: tre er ikke lånt fra latin. Ligheden skyldes, at begge sprog har arvet ordet fra det fælles indoeuropæiske grundsprog. Det er forskellen på slægtskab og lån, som du kan læse mere om i artiklen om arveord og låneord.

Sprog og nationalitet

Læreplanen nævner også "sammenhæng mellem sprog og nationalitet" og "sprog i globaliseringens tidsalder". Vejledningen foreslår begrebet nationalsprog og engelsk som lingua franca, dvs. fællessprog mellem mennesker med forskellige modersmål. Det kan bruges til at diskutere, hvorfor dansk, norsk og svensk regnes for tre sprog, selv om de ligger tæt.

Huskeregler

  • Dansk og latin er i familie, men dansk stammer ikke fra latin.
  • Fransk, spansk og italiensk stammer fra latin.
  • Engelsk er germansk, men har lånt rigtig meget fra fransk og latin.
  • Finsk og ungarsk er ikke indoeuropæiske.

AP-klar har spørgsmål om sprogfamilierne med forklaring til hvert svar, så du kan teste netop de fælder. Hvis du vil se, hvordan slægtskabet viser sig i grammatikken, så læs de latinske kasus forklaret.

AP-klar

Ordklasser, sætningsled, latin og sproghistorie – øvet med forklaring til hvert eneste svar.

Hent i App Store

Ofte stillede spørgsmål

Er dansk og latin i familie?

Ja. Begge er indoeuropæiske sprog med samme fjerne oprindelse. Dansk tilhører den germanske gren, latin den italiske, som de romanske sprog er udviklet fra.

Hvad er Rask-Grimms lov?

En regel for, hvordan de indoeuropæiske lukkelyde blev forskudt i germansk, fx p > f (latin pater, engelsk father). Den blev offentliggjort af Rasmus Rask i 1818 og præciseret af Jacob Grimm i 1822.

Kilder

  1. Indoeuropæiske sprog — Lex – Danmarks Nationalleksikon
  2. Germanske sprog — Lex – Danmarks Nationalleksikon
  3. Romanske sprog — Lex – Danmarks Nationalleksikon
  4. Latin — Lex – Danmarks Nationalleksikon
  5. Vejledning til Almen sprogforståelse, stx (juni 2024), afsnit 2.2 — Børne- og Undervisningsministeriet (2024-06-01)

Flere artikler