Er glutamat (E 621) farligt? Hvad EFSA og sundhedsmyndighederne faktisk siger
Glutamat er godkendt i EU. EFSA satte i 2017 et acceptabelt dagligt indtag på 30 mg/kg og anbefalede lavere maksimumgrænser. Her er fakta uden skræmmekampagne.
Nej, glutamat er ikke farligt i de mængder, der er tilladt – men det er heller ikke helt uden forbehold. Mononatriumglutamat (E 621) er godkendt i EU som smagsforstærker. Da EFSA genvurderede glutamaterne i 2017, satte myndigheden for første gang et acceptabelt dagligt indtag (ADI) på 30 mg pr. kg kropsvægt og anbefalede samtidig, at maksimumgrænserne i en række fødevarer bliver set efter, fordi personer, der spiser meget af de pågældende fødevarer, kan komme over grænsen.
Her er, hvad det betyder i praksis, og hvordan du ser glutamat på pakken.
Hvad er glutamat?
Glutaminsyre er en aminosyre, som kroppen selv danner, og som findes frit i fx tomater, sojasovs og visse oste. Glutamater er salte af glutaminsyre, og de bruges som tilsætningsstoffer, fordi de forstærker den krydrede, kødagtige smag, ofte kaldet umami.
| E-nummer | Navn |
|---|---|
| E 620 | Glutaminsyre |
| E 621 | Mononatriumglutamat (MSG) |
| E 622 | Monokaliumglutamat |
| E 623 | Calciumdiglutamat |
| E 624 | Monoammoniumglutamat |
| E 625 | Magnesiumdiglutamat |
Glutamat bruges ofte sammen med smagsforstærkerne E 627 (dinatriumguanylat) og E 631 (dinatriuminosinat). På pakken står de typisk som »smagsforstærker (E 621, E 627, E 631)«.
Hvad konkluderede EFSA i 2017?
I sin genvurdering fra juli 2017 kom EFSA frem til:
- Et gruppe-ADI på 30 mg/kg kropsvægt om dagen for glutaminsyre og de fem salte (E 620–625), udtrykt som glutaminsyre. Før da havde EU ikke et talfæstet ADI.
- Grænsen bygger på den højeste dosis uden skadelige virkninger i dyreforsøg.
- Glutamater må generelt bruges med højst 10 g pr. kg fødevare; i krydderier, smagsgivere og saltsubstitutter er der ingen talgrænse.
- Indtaget af tilsat glutamat kan overstige ADI hos personer i alle aldersgrupper, der spiser meget af de fødevarer, hvor glutamat bruges, og hos småbørn og børn allerede ved et middelstort indtag.
- Hos meget højt eksponerede spædbørn, børn og unge kan indtaget nå op på doser, der hos mennesker er forbundet med fx hovedpine.
EFSA anbefalede derfor, at maksimumgrænserne bliver gennemgået, især for finere bagværk, supper og bouillon, saucer, kød og kødprodukter, krydderier og kosttilskud. Det er en anbefaling til EU-Kommissionen, ikke et forbud.
Hvad med »kinarestaurant-syndromet«?
Mange forbinder glutamat med hovedpine og ubehag efter et måltid. EFSA nævner hovedpine, forhøjet blodtryk og øget insulinniveau som virkninger, der er set ved bestemte doser hos mennesker. Det er altså ikke en myte, at høje doser kan give gener – men det er heller ikke dokumenteret, at almindelige portioner giver problemer for de fleste.
Den danske sundhedsportal sundhed.dk skriver, at tilsætningsstoffer sjældent er årsag til allergi og anden overfølsomhed, og anslår forekomsten til under 1 % hos både børn og voksne. Hvis du oplever, at du reagerer, er det en god idé at tale med din læge og eventuelt føre dagbog over, hvad du har spist.
Hvor findes glutamat?
Typiske produkter med tilsat glutamat:
- bouillonterninger og fond
- chips og snacks med krydderi
- færdigretter og nudler
- krydderiblandinger og dressinger
- pølser og andre kødprodukter
- asiatiske saucer
Glutamat findes også naturligt i fødevarer som tomater, sojasovs og visse oste. EFSA påpeger, at når man regner det naturlige indhold med, ligger det samlede indtag i flere grupper med middel til højt forbrug over ADI.
»Uden tilsat glutamat« – og gærekstrakt
Mange produkter reklamerer med »uden smagsforstærker« eller »uden tilsat MSG«. Det kan være rigtigt, selv om produktet indeholder gærekstrakt eller hydrolyseret vegetabilsk protein. De to ingredienser indeholder naturligt glutaminsyre og giver en lignende smag, men de er fødevareingredienser og ikke tilsætningsstoffer. Den bayerske fødevaremyndighed LGL har vurderet, at en påstand som »uden smagsforstærkende tilsætningsstoffer« kan være lovlig, selv om der er brugt gærekstrakt – men også at forbrugerne kan føle sig vildledt.
Vil du undgå glutamat helt, skal du altså både kigge efter E 620–625 og efter gærekstrakt og hydrolyseret protein.
Sådan står det på pakken
Ifølge EU's regler for fødevareinformation (bilag VII del C) skal tilsætningsstoffer angives med kategorinavn efterfulgt af navn eller E-nummer. Kategorien for glutamat hedder på dansk »smagsforstærker«:
- »smagsforstærker (mononatriumglutamat)«
- »smagsforstærker (E 621)«
Økologiske fødevarer må slet ikke indeholde smagsforstærkere – se artiklen om tilsætningsstoffer i økologi.
Hvis du vil holde øje med glutamat, når du handler, kan du scanne ingredienslisten med E-tjek, som genkender E 620–625 og navnene på dansk, svensk, norsk, finsk, tysk og engelsk.
Opsummering
Glutamat (E 621) er godkendt i EU og bruges som smagsforstærker. EFSA satte i 2017 et ADI på 30 mg/kg om dagen og anbefalede at stramme grænserne i bl.a. supper, saucer og krydderier, fordi storforbrugere og børn kan komme over grænsen. Overfølsomhed er sjælden. Gærekstrakt giver en lignende smag uden at være et tilsætningsstof. Læs også om de danske nitritregler.
Ret kameraet mod ingredienserne – E-tjek forklarer hvert tilsætningsstof roligt og med kilde.
Hent i App StoreOfte stillede spørgsmål
Hvor meget glutamat må man få om dagen?
EFSA satte i 2017 et gruppe-ADI på 30 mg pr. kg kropsvægt om dagen for glutaminsyre og glutamater (E 620–625), udtrykt som glutaminsyre. For en voksen på 70 kg svarer det til 2,1 gram.
Er gærekstrakt det samme som glutamat?
Gærekstrakt indeholder naturligt glutaminsyre og bruges til at give smag, men det er en fødevareingrediens og ikke et tilsætningsstof. Derfor har det intet E-nummer.
Kan man være overfølsom over for glutamat?
EFSA nævner hovedpine som en effekt, der er set ved visse doser hos mennesker. Overfølsomhed over for tilsætningsstoffer generelt er sjælden; sundhed.dk anslår den til under 1 % af børn og voksne.
Kilder
- EFSA reviews safety of glutamates added to food — EFSA (2017-07-12)
- Tilsætningsstoffer og overfølsomhed — sundhed.dk (2024-01-18)
- Forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation, bilag VII del C — EUR-Lex (2018-01-01)
- Clean Labelling – Untersuchungsergebnisse 2016 — Bayerisches Landesamt für Gesundheit und Lebensmittelsicherheit (2023-05-12)