E-tjek

Nitrit i pålæg og pølser: de danske regler efter 9. oktober 2025

Danmark må fortsat bruge 60 mg/kg nitrit som hovedregel, og frikadeller og leverpostej 0 mg/kg. Fra 9. oktober 2025 gælder EU's lavere grænser for konserves.

I Danmark må der som hovedregel tilsættes højst 60 mg nitrit pr. kg kødprodukt, beregnet som natriumnitrit. Det er markant mindre end EU's almindelige grænse, og reglen gælder fortsat efter EU's stramning den 9. oktober 2025. Traditionelle danske frikadeller og leverpostej må slet ikke tilsættes nitrit. Det, der ændrede sig i oktober 2025, var reglerne for varmebehandlede halv- og helkonserves, hvor EU's nye grænser nu er strengere end de danske.

Her er et overblik over, hvad der gælder for pålægget i køledisken, og hvorfor Danmark har sine egne regler.

De danske grænser i dag

Reglerne står i bekendtgørelse nr. 268 af 10. marts 2025, § 9 og bilag 3, som trådte i kraft den 9. oktober 2025 og erstattede bekendtgørelse nr. 474 fra 2023. Bilag 3 angiver den mængde, der må tilsættes under fremstillingen, beregnet som natriumnitrit og kun i form af nitritsalt:

Produktgruppe Tilladt tilsat nitrit (E 249–250)
Ikke-varmebehandlede kødprodukter I alt 60 mg/kg
– fermenterede spegepølser I alt 100 mg/kg
Varmebehandlede kødprodukter I alt 60 mg/kg
– rullepølse I alt 100 mg/kg
– traditionelle danske kødboller inkl. frikadeller og traditionel dansk leverpostej 0 mg/kg
Traditionelt saltede kødprodukter I alt 60 mg/kg
– Wiltshire-bacon og -skinke og lignende I alt 150 mg/kg
– spegeskinker og lignende I alt 150 mg/kg

Nitritsalt er ifølge bekendtgørelsen en blanding af kalium- eller natriumnitrit med almindeligt salt, med højst 1,2 % nitrit.

Hvad skete der den 9. oktober 2025?

EU besluttede i 2023 at sænke grænserne for nitrit i kødprodukter med virkning fra 9. oktober 2025. Siden da gælder i EU højst 80 mg/kg for almindelige kødprodukter og 55 mg/kg for steriliserede produkter – men vel at mærke beregnet som nitrit-ion, ikke som natriumnitrit. Omregnet svarer det til omkring 119 og 82 mg/kg natriumnitrit.

Ifølge Dansk Erhverv betød det, at to danske særregler faldt bort:

Varmebehandlet kødprodukt Tidligere dansk grænse (som natriumnitrit) Ny EU-grænse (som nitrit-ion) Ny EU-grænse omregnet til natriumnitrit
Helkonserves, steriliseret (Fo > 3,00) 150 mg/kg 55 mg/kg 82 mg/kg
Halvkonserves, ikke steriliseret (Fo ≤ 3,00) 150 mg/kg 80 mg/kg 119 mg/kg

For disse produkter er EU-reglerne nu de strengeste, og derfor gælder de i Danmark. For næsten alt andet er de danske grænser stadig lavere end EU's, og så gælder de danske.

Hvorfor har Danmark sine egne regler?

Historien er lang. Ifølge Dansk Erhverv:

  • 1960'erne: Forskere ved det nuværende DTU Fødevareinstituttet blev bekymrede for nitrit i kød, fordi nitrit kan reagere med aminer og danne nitrosaminer, hvoraf nogle kan være kræftfremkaldende.
  • 1973: Danmark indførte regler, og grænserne blev sænket gradvist i 1980'erne.
  • 1995: Da EU harmoniserede reglerne, beholdt Danmark sine strengere regler med henvisning til miljøgarantien.
  • 2003: Danmark vandt den såkaldte "madsminkesag".
  • Fra 2014: Danmark skulle hvert tredje år dokumentere over for Kommissionen, at reglerne stadig var nødvendige.
  • April 2024: Kommissionen godkendte de danske regler permanent – indtil EU eventuelt fastsætter grænser, der er lige så strenge eller strengere.

Hvorfor bruges nitrit overhovedet?

Nitrit beskytter mod bakterier, især Clostridium botulinum, som kan give den livsfarlige forgiftning botulisme. Det giver også den røde farve og den karakteristiske smag i saltet kød. Den norske fødevaremyndighed Mattilsynet forklarer, at EU netop derfor valgte at sænke mængderne frem for at forbyde nitrit. EFSA vurderede i 2017, at det samlede indtag af nitrit og nitrat kan overstige det acceptable daglige indtag, når alle kilder tælles med, og kød er den fødevaregruppe, der bidrager mest til eksponeringen for nitrosaminer.

Sådan ser du nitrit på pakken

Nitrit skal stå i ingredienslisten som konserveringsmiddel:

  • »konserveringsmiddel (E 250)« eller »konserveringsmiddel (natriumnitrit)«
  • ofte sammen med »antioxidant (E 301)« eller natriumascorbat
  • nitrat (E 251, E 252) ses i nogle lufttørrede produkter og i visse oste

Hvis du ser »uden tilsat nitrit« på en vare, så læs ingredienslisten alligevel. Nogle produkter bruger grøntsagsekstrakter, der naturligt indeholder nitrat; de har ikke et E-nummer.

Hvis du rejser eller handler udenlandsk pålæg

Uden for Danmark er det EU's grænser, der gælder for kødprodukter, og de er for almindelige produkter højere end de danske. Køber du salami på ferie i Tyskland eller chorizo i Spanien, kan der derfor være tilsat mere nitrit end i tilsvarende dansk fremstillet pålæg. Ingredienslisten viser, om der er brugt nitrit eller nitrat, men ikke hvor meget. E-tjek kan læse ingredienslister på dansk, svensk, norsk, finsk, tysk og engelsk og markere nitrit og nitrat, hvis du har sat dem på din undgå-liste.

Opsummering

Danmark har siden 1970'erne haft strengere nitritregler end resten af EU, og siden 2024 er de godkendt permanent. Hovedreglen er 60 mg/kg (som natriumnitrit), med 0 mg/kg i frikadeller og leverpostej. Fra 9. oktober 2025 gælder EU's nye, lavere grænser for halv- og helkonserves. Vil du vide mere om, hvilke tilsætningsstoffer der er tilladt i økologiske varer, så læs vores artikel om økologi; den svenske side af sagen findes i artiklen om nitrit i julskinka.

E-tjek

Ret kameraet mod ingredienserne – E-tjek forklarer hvert tilsætningsstof roligt og med kilde.

Hent i App Store

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget nitrit må der være i dansk pålæg?

Hovedreglen i den danske bekendtgørelse er i alt 60 mg nitrit pr. kg, beregnet som natriumnitrit. Fermenterede spegepølser og rullepølse må have 100 mg/kg, og Wiltshire-bacon og spegeskinker 150 mg/kg.

Må der være nitrit i frikadeller og leverpostej?

Nej. Traditionelle danske kødboller, herunder frikadeller, og traditionel dansk leverpostej har en grænse på 0 mg/kg nitrit.

Hvad ændrede sig 9. oktober 2025?

De danske særregler for varmebehandlede halv- og helkonserverede kødprodukter faldt bort, fordi EU's nye grænser for dem er lavere end de danske. Bekendtgørelse nr. 268/2025 trådte i kraft samme dag.

Kilder

  1. Bekendtgørelse nr. 268 af 10. marts 2025 om tilsætninger mv. til fødevarer, § 9 og bilag 3 — Retsinformation (2025-03-10)
  2. Nye grænseværdier for nitrit i kødprodukter fra oktober 2025 — Dansk Erhverv (2025-09-10)
  3. EU-Kommissionen godkender permanent de danske grænseværdier for nitrit i kødprodukter — Dansk Erhverv (2025-01-08)
  4. Nye grenseverdier for nitritter og nitrater — Mattilsynet (2025-10-21)

Flere artikler